
København bugner af oplevelser, hvad enten du er børnefamilie, voksen, der elsker et aktivt liv eller 65+ med hang til forkælelse og eventyr.
Sundbusserne kan lægge det unikke oveni, at transporten til og fra hovedstaden og Helsingør bliver både smuk og spektakulær. Vi kan komme ret tæt på kysten, så man kan nyde synet af den efterårs-smykkede kyststrækningen mellem København og Helsingør.
Sundbusserne har indgået en aftale med Tivoli, der gør, at du får rabat, hvis du køber din indgang og turpas gennem os. Du vil modtage et link til rabatbooking samt kodeord sammen med din billet.
Museer og Kulturinstitutionerne i København overgår sig selv og hinanden i år, for at skabe de bedste oplevelser for børn og deres forældre – og bedsteforældre.
Vi har samlet guides, der fortæller alt om mulighederne i København
Guide fra Mig&Kbh
Guide fra Visit Copenhagen
Guide fra Funguide
PRAKTISK:
Man kan bestille forplejning til turen. Sundbusserne er kendte for vores delikate tallerkener og platter. Drikkevarer kan købes ombord.
Vi sejler den 10., den 16. og den 17. oktober. Sejltiden er lige omkring 75 minutter.
Vi sejler fra Nordre Toldbod i København. I Helsingør sejler vi fra vores terminal, der ligger lige ved siden af stationen og busholdepladserne.
Fra Nordre Toldbod tager det cirka 15 minutter at gå til Østerport Station, som er et af de nye Metro-knudepunkter.
Der er cirka 10 minutters gang til Kongens Nytorv og dermed er du også i hjertet af København.