fbpx Skip to main content

SUNDBUSSERNE A/S søger køkkenmedarbejdere til såvel fastansættelse, deltidsansættelse som til ansættelse i højsæsonen

 

Trives du på en mindre arbejdsplads, hvor alle kender alle, og kender du betydningen af at arbejde tæt i teams, er denne stilling måske noget for dig:

Vi søger 6 medarbejdere til hjælp i køkkenet. Fuldtid, deltid og timeansættelser.

Sundbusserne A/S er et færgerederi, der sejler passagerer på kryds og tværs af Øresund. Vi er ca. 15 fuldtidsansatte.  I sommerperioden vokser antallet af ansatte betragteligt. Sundbusserne har hjemsted i Helsingør.

Vi har en flad organisation, så der er ikke langt fra idé til handling. Vi er ambitiøse i vores tilgang til opgaver og har en respektfuld åben og uformel tone og hvor man i tæt samarbejde assisterer hinanden med de daglige praktiske opgaver.

Vores køkken ligger i terminalen i Helsingør – lige ved siden af togstation og busholdeplads

Vi leder efter:

Kan du lide at lave mad, og kan du – eller vil du gerne lære at – lave smørrebrød og andre lækre, kolde retter? Trives du med en travl hverdag, hvor bestillinger kommer ind fra mange sider.

Så søger vi 6 medarbejdere til hjælp i vores køkken, der kan forkæle vores dejlige gæster med god mad. Vi søger både medarbejdere over og under 18 år.

I køkkenet i Helsingør laver vi al maden til vores både, året rundt. Vi har højsæson om sommeren, men der er gode muligheder for, at du kan blive fastansat, og vi har brug for dig allerede nu.

Vi tilbyder:

– En hyggelig arbejdsplads i et lille, men funktionelt køkken
– Gode arbejdstider – kun dagstid
– Sjove kollegaer i et internationalt miljø
– Fuldtid, deltid eller timeansættelse

Du tilbyder:
– Stor passion for mad
– Erfaring fra lignende job eller interesse for at lære
– Stabilitet og engagement

Da der er tale om højsæson om sommeren, kan det også være et studiejob fra juni til august, der kan forlænges til weekendarbejde hen over efterår og vinter.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe kommerciel chef Birgitta Skjold Hansen 0046 70 091 66 10

Send CV og ansøgning på job@sundbusserne.dk

Emne: køkken

Om os:
På vores rute Helsingborg – Helsingør er der bar og butik ombord, og det er populært at spise og shoppe på bådene. Vi har mange stamgæster og passagerer, der elsker at skiftes. Vi sejler fra morgen til aften med forskellige afgangstider og sluttider afhængig af ugedag, men kommer altid i havn hver dag. Vi sejler også Helsingør-Ven-København om sommeren og sæsonmæssigt Helsingør-Helsingborg-København og Helsingør- København. Bådene kan også bookes til arrangementer, fx firmafest eller små og store fester.

Se mere: www.sundbusserne.dk,  www.visithven.dk