Nyt fra Sundbusserne

Det sker på Sundbusserne i Juletiden

By 05/12/2018 No Comments

Der er altid en grund til at tage med Sundbusserne

Selvom året er ved at være slut, betyder det ikke, at vi ikke har flere arrangementer tilbage!

December måned er fyldt med begivenheder for alle! Vi har 2 fantastiske Københavnerture, live musik og bingo. Derudover kan du selvfølgelig komme hver dag og nyde vores månedstilbud!

Arrangementer på Sundbusserne i december

Københavnerture

Vi kan kun sige, at vi har haft nogle helt fantastiske ture til København i år, og du kan stadig nå at komme med på en af vores sidste ture inden nytår!

Læs alt om turen, booking og priser for Københavnerture her: Københavnerture

Årets sidste datoer for vores populære Københavnerture er:

  • Lørdag d. 8. december
  • Lørdag d. 15. december

Live Musik – Partytura

Som altid sætter vi gang i den hver fredag og lørdag aften på M/S Pernille! Året har budt på nogle uforglemmelige fester med fantastisk live musik fra vores fantastiske bands. Så skal du have en fredags øl lidt ud over det sædvanlige, så kom ned og fest med os hver fredag og lørdag.

Læs mere om vores Partytura her: Partytura på Sundbusserne

  • Fredag d. 7. december – Halonen Band
  • Lørdag d. 8. december – Ole & Sussie
  • Fredag d. 14. december – All About Mary
  • Lørdag d. 15. december – Rockstar
  • Fredag d. 21. december – Baksmållan the Band
  • Lørdag d. 22. december – Monotouch
  • Fredag d. 28. december – Larsson Brothers
  • Lørdag d. 29. december – Pontus Assarsson

Øresunds Bingo Banko

Traditionen tro kan du stadig komme til vores Øresunds Bingo Banko. Vi kan kun anbefale, at du ringer og booker en plads.

Læs mere om vores bingo arrangementer her: Øresunds Bingo

Årets sidste datoer for bingo er:

  • Mandag d. 10. december
  • Mandag d. 17. december

Jazz kl. 12.00 – 15.00:

Året igennem har vi afholdt unikke, hyggelige og intime Jazz dage. Og vi har stadig en Jazz dag til gode. De Gamle Jazz Drenge kommer og spiller op en sidste gang inden nytår. Igen kan vi kun anbefale at booke et bord til en hyggelig Jazz dag mellem jul og nytår. 

Læs mere om vores Jazz arrangement her: Jazz på Sundbusserne

  • Onsdag d. 26. december

Til sidst vil vi sige TAK for et fantastisk år, vi er altid glade for at se jer hos Sundbusserne

Året er ved at nå til vejs ende, og i den forbindelse vil vi gerne sige tusind tak for det helt fantastiske år, I har givet os på Sundbusserne.

2018 har været et begivenhedsrigt år med bl.a. Vinsmagning, Søndagsjazz, Evening Cruise og Øresunds Bingo Banko.

Dertil kommer de sædvanlige Partytura hver fredag og lørdag samt vores populære Københavnerture.

Og vi skal selvfølgelig ikke glemme fejringen af vores 60 års fødselsdag i sommers, som overgik alle forventninger.

Skibene var fyldt med skønne mennesker, og det var en kæmpe festdag med lagkage, champagne, slikposer, musik og meget mere. Tusind tak!

Sundbusserne ønsker dig en rigtig glædelig jul og godt nytår.

Vi glæder os til at se dig igen i 2019!

Kurv Billet fjernet. Fortryd
  • Ingen billetter bestilt endnu.
X