Tura - sådan går det til

Tura rigtigt

At tura med Sundbusserne er at tura rigtigt. Du kender Sundets bevægelser og duft, lad dig inspirere af den smukke udsigt sammen med den salte havluft. Der venter en smagsoplevelse i baren omgivet af venner. At tura er en oplevelse for alle sanser, at tura er at leve.

Tura – sådan går det til

Ingredienser

• Et Helsingborg
• Et Helsingør
• Et Øresund
• En Sundbus (M/S Pernille eller M/S Jeppe)
• Valgfri mængde mad og drikke (smørrebrød, pølser og drikkevarer købes i vores bar)
• En knivspids glad humør (vær ikke bange for at overdosere)

Gør efterfølgende sådan her:

Køb en turabillet i Helsingørterminalen og gå ombord på Sundbussen. Gå til baren og køb mad efter sulten og smag, og sæt dig derefter ned i en af ​​salonerne eller på soldækket. Sid der og nyd rejsen, mens du spiser. Når Helsingborg nærmer sig – så bare bliv siddende stille i båden.

Det her er turen, som adskiller sig fra en almindelig bådtur: du bliver ombord! Og gå tilbage igen! Hvis du ikke er tilfreds, når du er tilbage i Helsingør – tag endnu en tur.

Tura historien

Udtrykket tura har oprindelse i Helsingborg og er et meget lokalt fænomen. Hvem, der opfandt det er uklart, men det begyndte at blive brugt i de tidlige 1950’ere. Efter anden verdenskrig steg passagertrafikken mellem Helsingør og Helsingborg støt, og i 1958 så Sundbusserne dagens lys. Du er velkommen til at læse mere om vores historie her.

At tage båden mellem Helsingør og Helsingborg er dog gjort i århundreder, hvor sundet er den smalleste sted, den såkaldte HH-overfart. I henhold til Helsingborgs privilegiumsbrev i 1414 skulle byens borgere håndtere færger mellem byen og Sjælland, hvilket fortsatte i lang tid. Bådtrafikken blev derefter håndteret af en gruppe sejlere og deres Färjemanslag, men i det 16. århundrede var deres to færger ikke længere nok – det var så meget kvæg, der tog pladsen – så både sejlerene i Helsingør og “freelancere” måtte give deres både. Der var meget bådtrafik i den tid Skåne var dansk, dvs. indtil 1658. Da blev handelsrelationerne lidt frosset, kan man forestille sig.

Omkring 1800 begyndte man at sejle lidt større både på HH-overfarten og begyndte til sidst at tage private passagerer med. I 1832 blev der opført en ny havn i Helsingborg, og dampskibene fik deres indgang, som fx Hjuldamperen Maria på i 1836 – hvilket også var begyndelsen til slutningen for Färjemanslaget.

Derefter fulgte hjuldamperende Hamlet, Ofelia og Horatio samt dampskibet S/S Helsingborg. I 1892 blev den første togfærgerute med færgen Kronprinsesse Louise indviet, og med hende begyndte sundet i stigende grad at blive brugt.

Billede af: Kulturdatabasen Carlotta